torsdag den 7. juni 2012
De første i år
Nogle af de første har blomstret siden 25, maj...det er Hårslev, Agnes og Nevada - de er alle i år blevet meget store buske. Et skønt syn.
lørdag den 5. februar 2011
Nye roser 2011
To nye roser købte jeg i efteråret. Ikke fordi jeg manglede, men trangen kom over mig....
Denne her er "Gavnø", en flot mørk farve, den skulle efter sigende have en dejlig krydret duft også.
Og denne "Rosendal" - er en rigtig prinsesserose, synes jeg. Jeg glæder mig allerede til deres første sæson.

lørdag den 10. juli 2010
Nostalgie
En nyere rose - den får et hav af blomster - alle cremefarvede med hindbærrødt - og duft!
Ikke så kraftig, men dejlig. Roserne kan se meget forskellige ud.
En buketrose, i min rosenbog står der, den bliver 60-80cm, men i min have er den langt over 120cm.
Den er ikke blandt dem, der først springer ud, i år omkring 10/7, men den remonterer.
Den hårde vinter 2010/11 har den ikke klaret så godt. Den er klippet helt ned nu.(april)
Den hårde vinter 2010/11 har den ikke klaret så godt. Den er klippet helt ned nu.(april)
torsdag den 8. juli 2010
onsdag den 7. juli 2010
Polkagrisen
Den rød-hvid-lyserød stribede Gallica-rose Rosa Mundi ligner jo en stor bismarcksklump eller de svenske polkagrise. Den kaldes også Rosa Versicolor.
Den siges at være opkaldt efter en smuk ung engelsk pige Rosamond Clifford - hun blev genstand for kongen Henrik den II's kærlighed - og det medføret desværre for hende, at dronningen på grund af jalousi lod hende forgifte. Kongen skulle dernæst have udsmykket hendes grav med yndlingsrosen - Rosa Mundi - men det er en myte.... og historien har jeg fra mit uundværlige rosenleksikon af Lars-Åke Gustafsson.
smuk er den
søndag den 4. juli 2010
Snart færdig
-snart har alle roser blomstret, og jeg har fotograferet og lagt billeder ind - en hel database er det blevet.
Det har været sjovt, men også godt at have dem alle på et sted.
Denne er Rosa Sancta - også kaldet Mumiekransrosen eller Rosa x Richardii - den menes at have været dyrket siden det 2. århundrede. Man har fundet eksemplarer af den i en ægyptisk mumiegrav, deraf navnet.
Den er også fundet ved Knossos på Kreta som vægmalerier...eller noget, der ligner og hvis det er den, så er den helt tilbage fra 1700 før vor tid!...
Navnet Sancta fik den, da den blev fundet i nærheden af kirker og klostre i nuværende Ethiopien.
Spændende med lidt rosenhistorie, synes jeg.

lørdag den 3. juli 2010
Dagens rose
Lad mig slå et slag for denne - Gerbe Rose - (med fransk udtale). Den ses ikke så ofte, men den er mindst lige så skøn som den meget brugte New Dawn, som findes i enhver rosenhave med respekt for sig selv. Gerbe Rose er tidligere og får ikke så nemt meldug - et problem ved New Dawn i varme somre.
Den er selvfølgelig duftende....
Den er selvfølgelig duftende....
Abonner på:
Opslag (Atom)